Guldsmed Bruno har en rig historie, der går flere år tilbage. Da Bruno fik sit første job i Danmark, anede han ikke at han skulle ende som guldsmed. Bruno fik et arbejde som specialarbejder hos daværende GJ Paint i Ejby, men manglende ordrer gjorde at Bruno måtte finde nye udfordringer. Et svejsekursus hos AMU Fyn gav ham efterfølgende et arbejde hos Dinex i Middelfart. Men et ødelagt knæ under en volleykamp satte en stopper for livet som svejser, og daværende Nørre Aaby Kommune hjalp ham i stedet med at komme i jobpraktik hos Bent Larsen.
Hans talent og interesse for guldsmedearbejde blev hurtigt åbenlyst, og han begyndte sin uddannelse som guldsmed lærling hos Bent Larsen. Bruno blev uddannet guldsmed i 2011 på Bent Larsens guldsmedværksted i Husby.
I løbet af årene arbejdede Bruno hårdt for at forfine sit håndværk og opnåede anerkendelse som en talentfuld guldsmed. Han blev kendt for sin præcision, opmærksomhed på detaljer og evnen til at skabe smykker af enestående kvalitet. Med tiden blev drømmen om at åbne sin egen butik til virkelighed, og så blev Guldsmed Bruno til i 2015.